fredag den 19. oktober 2012

Te-kop nålepude

Jeg mødte denne video en dag jeg sad og søgte inspiration på Youtube. Da min kære mor hørte om projektet, meldte hun sig straks på banen med nogle kopper som hun for nyligt havde lagt i "ting-til-genbrugsbutik"-kassen. Heldigt at jeg lige nåede at få fingrene i dem inden de kom så langt ;)

Kopperne ser sådan ud, uden pynt og gøjl.


Jeg har beklædt en flamingokugle med blondestof. Jeg har lagt stoffet dobbelt, da det er tyndt og gennemsigtigt. Koppen er limet fast til underkoppen og herefter pyntet efter alle kunstens regler.

I underkoppen har jeg lagt et stykke snor, som jeg har viklet sammen. Jeg har stukket en nål igennem knuden og pyntet med roser og et fingerbøl, som egentlig er en knap fra en pakke scrapsager.




På toppen har jeg sat et par roser og et lille bundt snøre for at skabe forbindelse mellem koppens top og bund.


Jeg har sat endnu et par roser på koppens hank.


Rundt langs koppens kant har jeg sat små sløjfer.

Lært af bitter erfaring er det vigtigt at overveje, hvor man bruger sin limpistol. Jeg startede kækt ud med at give den en ordentlig omgang lim under stoffet, men limen bliver ualmindelig hård, og koppen kan derfor ikke bruges som nålepude! :D

I morgen skal jeg forbi en sød, sød dame som fylder 70 år. Hun ejer en broderi-forretning, så hvad er mere oplagt end at forære hende denne ;)

Jeg beklager de dårlige billeder, men jeg var bare nødt til at vise jer kreationen med det sammen.

Tusind tak for kigget.
God weekend
/Malene =)

søndag den 30. september 2012

Pladask sagde det... og jeg faldt for dette magnolia-stempel. I dreampapers mødte jeg en lille pose med håndarbejds-inspirede knapper og det må jo siges at passe perfekt til hende.
 
 
Papiret jeg har brugt er fra en kæmpe 12x12 blok fra Artemio som jeg har købt for 100 år siden. Papiret er sat å en matte af kvist-karton og kort-basen er et stykke mørkt rødt karton.
 

 
Jeg er besluttet mig for at jeg vil investere i en hexagon-die eller punch. Det var intet mindre en fantastisk at lave denne lille snut "mønsterpapir". Jeg klippede en hulens masse sekskanter fra min blok, gav baggrundpapiret og kanterne en omgang sværte og så var det bare at lime dem på. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har gjort det.
 
 
Tailor Tilda er farvelagt med Promarkers og en hvid gelpen.
 
 
Her er det små sy-ting. Jeg har sat dem oven på et stykke groft snor. Jeg har syet rundt langs kanten på alle enhederne til kortet. Synes det var meget oplagt, når nu det var et sy-inspiret kort.
 
Hav en fortryllet dag
/Malene =)

Scooter Tilda

Det er efterhånden lidt tid siden der har været aktivitet herinde. Tiden flyver afsted og det kreative har måtte vige for andre gøremål.

I sidste weekend gav jeg Heidi fra Dreampapers en hjælpende hånd med at flytte butikken fra den ene side af gaden til den anden. Det var super spændende og rigtig hyggeligt. Men hold fast der er mange dimser at flytte. I torsdags slog hun så dørene op for den nye butik - og nøjs hvor er den blevet fin og rummelig. Når man får mulighed for at hjæpe med at flytte er man jo automatisk nødt til at pille ved alle de mange ting (mindre godt for pengepungen) og det betød at jeg mødte nogle ting som jeg ikke kunne leve foruden. Bl.a. mødte jeg dette magnoliastempel kaldet Scooter Tilda.

 
Kortbasen er et stykke efterårsgrønt karton, hvorpå der er sat et stykke petroleumsblåt karton. Farverne er hentet i mønsterpapiret som jeg har lavet en bort af. 


Scooter Tilda er stemplet på et stykke glittet hvidt karton og skåret til med en die. Motivet er farvelagt med Promarkers og en hvis gelpen. Jeg har givet det en omgang brun sværte langs kanten for at det ikke stod så skapt ud fra det andet.


Rundt langs kanten er jeg sat et stykke organza-bånd. Jeg har lagt det i folder og gjort det fast med noget dobbeltklæbende tape.

 
Teksten er fra et Tim Holtz stempelsæt og er embosset med hvid embossingpulver.

Jeg synes, at Scooter Tilda er et meget anvendeligt stempel som kan bruges året rundt. Jeg vil i et senere indlæg vise stemplet brugt på et andet kort.

Tak fordi du kiggede forbi
/Malene =)

søndag den 15. juli 2012

Kaffeposer

Jeg havde en aftale med min gode veninde i går formiddags. Den stod på ren hygge og shopping. Da vi mødtes kom hun med en stor pose med kaffeposer under armen. Jeps - så gode er hende og hendes kæreste (for det er vist mest ham som drikker kaffe!). Det er skønt at have nogle som samler kaffeposer og især dejligt at have nogle som ikke skifter kaffemærke hele tiden. Det gør nemlig, at man kan tillade sig at være kræsen!

 Poserne blev hurtigt vasket og klippet i stykker. Det blev til 228!!!! lapper, så nu skal der bare flettes!

 Kaffeposerne ser sådan ud. Jeg har dog i dette tilfælde valgt at bruge indersiden af posen, da jeg ville prøve at lave en sølvfarvet pung. Du undrer dig nok over hvorfor der er et hul midt i posen. Forklaringen finder du længere nede.

 Fletteriet får dette udtryk.

Ja, her er så forklaringen på, hvorfor der er skåret et hul midt i posen. Jeg har tilladt mig at være kræsen og derfor skære en lap, hvor kaffebønnerne bliver mønstret på fletteriet. Det vil tage meget lang tid at samle disse, da der kun er en lap, hvor dette kan lade sig gøre, på hver kaffepose. Men jeg synes det er ventetiden værd.

Hvis du sidder derude og tænke: "Jeg vil da gerne donere mine tomme kaffeposer til et genbrugs-venligt formål, så må du meget gerne sige til."

lørdag den 7. juli 2012

Solnedgang

Jeg sad og legede lidt med min ColorBox "cat's eye" i torsdags aftes. Jeg havde ellers kastet colorbox'en langt ind bagerst i skabet fordi jeg syntes den var dum og irriterende. Men  pludselig kunne den bruges til noget fornuftigt!

 Jeg har først sværtet med den lyseste gule. Herefter lagde jeg en udstandset cirkel på for at markere solen. Så var det bare at gå amok med og huske at skifte til en mørkere en gang i mellem.

 Bjergene er lavet til sidst. Her har jeg taget et stykke karton og revet af så der kom en "ujævn" linje. Jeg sværtede først en omgang bjerge i meget markant brun. Herefter flyttede jeg mit karton lidt og sværtede så lidt lysere opg endnu en  gang hvorheg kun lige duppede lidt.

Da jeg var færdig med himlen, gav jeg lige solen lidt ekstra nuancer for at den virker mere naturlig.'

 Blomsten i forgrunden er stemplet med Staz On i sort.Jeg har forsøgt mig med forskellige sorte inks, men synes altså at Staz On giver det mest markante utryk.

Jeg har tyvstjålet ideen fra denne video:

Hav en rigtig dejlig weekend =)


onsdag den 4. juli 2012

Studeterkort

Min kære kusin blev student sidst i juni og vi skal til stuentergilde på lørdag. Så derfor skal hun selvfølgelig have et kort.

Det blev til dette:
 Jeg beklager det vender den forkerte vej. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at vende det om. Når jeg kigger i min billedemappe på computeren vender det korrekt, men så snart jeg oploader det hertil, så vender det sig om. Hvis du sidder og ved, hvordan jeg gør, må du meget gerne skrive. =)

 Studenter magnolia'en er sat oven på studenterhuen, ved at brugen maskingteknikken. Jeg har fundet en video som viser det fint: http://www.youtube.com/watch?v=tj9GglygSwg

 Jeg har stemplet "follow your dreams" som et lille tag der stikker ud.

Rundt i kanterne har jeg sværtet med brun sværte og på mønsterpapiret har jeg givet det en gang embossingpulver.

Tak fordi du kiggede med =)

Kort fra mine dejlige unger i 3. kl

Sidste fredag sagde jeg farvel til mine dejlige unger i 3. kl. Jeg har været barselsvikar det seneste halve år, men er nu blevet fastansat i en anden stilling - men heldigvis på samme skole. Så det blev til et pænt farvel og på gensyn.

Jeg fik dette kort og et sæt løbetøj fra dem. Jeg synes lige, at I skal have muligheden for at se kortet.

 Selve kortbasen er lavet af et A4 som er foldet tre gange. Herefter er der skåret hul til selve billedet og lavet en lille halvcirkel.

 Når man trækker forvanlingskortet ud kommer dette til syne. Et stykke karton med klart plast omkring. Der er skrevet "Malene" på plastikken og farvelagt på kartonet. Plastikken glider foran midterstykket inde i kortbasen og kartonstykket kører bagom midterstykket.

 Den fine hilsen. Puha, det er ikke sjovt at sige farvel.

Her et nærbillede af forvandlingskortet.

fredag den 4. maj 2012

Kalender 2012/2013

Så oprandt dagen, hvor de nye kalendere for skoleåret 2012/2013 blev uddelt. Effektive? Ja, men kønne? Njaaee.

Jeg har tidligere på året set et omslag lavet så det passede til kalenderen. Omslaget er set på en blog, men jeg kan desværre ikke finde bloggen igen.
Jeg har forsøgt mig med min egen udgave af et omslag og det kom til at se sådan ud.


Til selve bogomslaget har jeg brugt noget kraftigt karton. Det stiver ryggen godt af, så den ikke bukker. Jeg har beklædt bogen med et scrapark med skyer. Jeg har foldet det på traditionel vis, så jeg får de pæne hjørne. Se sidste billede.
Herefter har jeg skået et stykke brunt og et stykke oranget karton til, så jeg fik lige nøjagtig den mængde møster-ark og den mængde ensfarvet karton jeg ønskede. Det ensfarvet karton er skåret af i en længden, så det kan foldes med ind i bogen. Inden det orange karton er gjort fast, har jeg punchet med en Martha Stewart punch i kanten. Jeg synes fuglene er helt fantastisk, som de sidder der på rad og række.
Ryggen er lavet 3 cm bred. Dette har jeg valgt at gøre så jeg har plads til andre ting en blot kalenderen.


 På det orange karton har jeg sat en række bogstaver. Det er skåret i Bigshotten med Pixie Girl fra Sizzix. De tre dråber vand er nogle halvperler som er limet på. Da jeg mødte dem i butikken første gang, tænkte jeg "sikke noget bras", men jeg er gået hen og blevet lidt glad for dem.

 Elastikken som holder bogen lukket er gjort fast med to stjerne-brads på bagsiden.

Indenvendig har jeg sat et stykke brunt karton for at skjule bogbindingen. På den modsatte side tænker jeg, at der skal sidde en post-it blok. Men jeg håber at møde en i orange (det passer lidt bedre til en den kedelige gule vi alle kender).

Kalenderens første side bliver skubbet ind under et stykke karton som kun er gjort fast i de tre sider. På dette brune karton har jeg valgt at lave plads til mit skema. Jeg har skåret et stykke plastiklomme til og limet fast på de tre sider, så man kan skubbe skemaet ind. Jeg har punchet en halvcirkel i kanten af plasticlommen, så man kan få fat i skemaet.

Tak for kigget =)

søndag den 29. april 2012

Kuffert

Jeg var i "Tiger" forleden og mødte denne lille fine kuffert. Jeg fik desværre ikke taget et før-billede, men den var grøn, men noget mønster på.

Jeg har skået et stykke designpaper til, så det får de samme rundinger som kufferten har. Jeg kan desværre ikke huske navnet på designpaperet.

Den har fået en omgang acrylmaling, som jeg smurte på med en køkkensvamp. Derved får man de lange "blandede" strøg.

Stemplet er et Magnolia-stempel som hedder "Edwin with butterfly". Da jeg havde påført sværten "slettede" jeg sommerfuglen og stemlede så Edwin without butterfly! Jeg lokkede den gode Heidi fra Dreampapers til at tegne en bamse i stedet. Jeg har farvelagt ham med promarkers.

I det ene hjørne har jeg sat en perle-swirl.

 Jeg har dekoreret kufferten med forskellige blomster. Den øverste store blomst er hjemmegjort. Jeg har skået den BigShotten og har derefter mistet og sværtet, krøllet og limet. De to satin-blomster var oprindeligt hvide men har fået lidt mist så de blev blålige. De to mindste blomster er færdgkøbte hos Dreampapers.

I det andet hjørne har kufferten fået lidt flere blomster og en stor sommerfugl.


Endelig har jeg i det sidste hjørne lavet en snørebånds-detalje. Jeg har revet hjørnet op og sat nogle eyelets i. Herefter har jeg bundet et bånd i.

Tak for kigget og god søndag =)

lørdag den 28. april 2012

Konfirmationstelegrammer

Jeg har haft gang i et par konfirmationstelegrammer. Kortene skal bruges til et hold tvillinger, så jeg syntes, at de skulle være i samme stil.

Her er kortet til pigen. Jeg har brugt magnoliastemplet "Hello little butterfly" og farvelagt hende med Promarkers.

Jeg har skåret alle karton-delene til og syet rundt i kanten. Jeg synes, det giver en fed effekt.

Teksten er skrevet med en hvid gel-pen.

Blomsterne er færdigkøbte. De har fået en lilla sløjfe og et kors som afslutning.

Her er kortet til drengen. Magnolia-stemplet hedder "Cool Edwin" og er farvelagt med Promarkers.



Jeg har sparet lidt på forbruget af blomster på dette telegram, da det jo er til en dreng.

Til gengæld har det så fået en omgang knapper. Her har jeg bundet en stjerne og et kors i.

Tekst
Jeg beklager, at de sidste to billeder vender den gale vej.

Tak fordi du kiggede med og god weekend =)