fredag den 19. oktober 2012

Te-kop nålepude

Jeg mødte denne video en dag jeg sad og søgte inspiration på Youtube. Da min kære mor hørte om projektet, meldte hun sig straks på banen med nogle kopper som hun for nyligt havde lagt i "ting-til-genbrugsbutik"-kassen. Heldigt at jeg lige nåede at få fingrene i dem inden de kom så langt ;)

Kopperne ser sådan ud, uden pynt og gøjl.


Jeg har beklædt en flamingokugle med blondestof. Jeg har lagt stoffet dobbelt, da det er tyndt og gennemsigtigt. Koppen er limet fast til underkoppen og herefter pyntet efter alle kunstens regler.

I underkoppen har jeg lagt et stykke snor, som jeg har viklet sammen. Jeg har stukket en nål igennem knuden og pyntet med roser og et fingerbøl, som egentlig er en knap fra en pakke scrapsager.




På toppen har jeg sat et par roser og et lille bundt snøre for at skabe forbindelse mellem koppens top og bund.


Jeg har sat endnu et par roser på koppens hank.


Rundt langs koppens kant har jeg sat små sløjfer.

Lært af bitter erfaring er det vigtigt at overveje, hvor man bruger sin limpistol. Jeg startede kækt ud med at give den en ordentlig omgang lim under stoffet, men limen bliver ualmindelig hård, og koppen kan derfor ikke bruges som nålepude! :D

I morgen skal jeg forbi en sød, sød dame som fylder 70 år. Hun ejer en broderi-forretning, så hvad er mere oplagt end at forære hende denne ;)

Jeg beklager de dårlige billeder, men jeg var bare nødt til at vise jer kreationen med det sammen.

Tusind tak for kigget.
God weekend
/Malene =)